Inde bag en tjørnehæk
(Melodi: Jeg vil bygge en verden)
1.
Inde bag en tjørnehæk, en lille strimmel jord
ligger frodigt gemt, men hvor det spirer, hvor det gror,
alting ånder fred, om end der slides uden stop,
flaget smælder kækt for vinden på sin mastetop
Denne plet har jeg skabt, det er verden for mig
den er lille, men dog er den stor,
hver en dag, hvert et nap, hvert et slid er en leg,
for jeg ved, at det sætter spor.
Lad de andre kun lege med villa flot og stor,
lad dem eje en park hver for sig,
jeg har nok i min have, en lille bid jord.
den er verden og lykken for mig.
2.
Urter, kål, kartoffelrækker i min have står,
pynter festligt op, når alt den rette pasning får,
hist og her en enkelt blomst gi´r haven lidt kulør
alt i alt en stor idyl, der smitter med humør.
Denne plet har jeg skabt, jeg kalder den min,
og jeg syn´s den er lidt af mig selv,
mens jeg sidder og ser under blomstrende vin,
er det, som jeg er badet i held.
Fuglefløjtet fra oven og solens varme skin;
alle planternes livsglade hær
det kan ildne min tanke og mildne mit sind,
som er sort i en tid, der er svær.
3.
Arbejdsdage slutter, den kan ofte være slem,
på min cykel styrer jeg så mod mit havehjem,
aftnen går med slid derude – er man end lidt træt,
mærkes det slet ikke, for man føles ung og let.
Denne plet har jeg skabt, dette fritids asyl,
som er gemt bag en skærmende tjørn,
der er mere derinde, som skaber idyl
det er flokke af legende børn.
Disse små-bitte rollinger, klædt i ingenting
når de løber og leger og le´r,
de kan gøre mig glad, som de farer omkring
og hvad kan jeg så ønske mig mer´.
4.
Inde i det lille lysthus pusler der en mor,
dagens mad skal laves, og den sætter hun på bord,
alle kaldes ind, vi skuer ud på denne plet,
som hver sommer fryder sindet og gør dagen let.
Denne plet har jeg skabt, det er verden for mig,
det er lykkens og glædens symbol
jeg er glad for min have, og her går min vej,
under gråvejr og skinnende sol.
Jeg vil ønske, at alle den tanke ret forstår,
jeg har ret til at prise mit held,
når jeg ejer en have, som år efter år,
er min glæde – og et med mig sel´.
Hymne til Klausdalsbro
(Melodi: Når de lyse lærker synger over Danmark)
1.
Når violen springer ud i vårens varme
og mange par nyder som´rens ro
Medens solen bruner vinterblege arme,
er livet noget værd i Klausdalsbro.
2.
Når den halve by har lejret sig ved stranden
og vi i vores haver nyder ro.
Ja, så strejfer tanken sikkert én og anden,
at livet dog er skønt i Klausdalsbro.
3.
Når vort øje møder bygesvangre skyer
ind i huset vandrer vi til fred og ro.
Så fornemmer vi at bort fra alle byer,
er bedst og skønnest her i Klausdalsbro.
4.
Selv når vestenvinden slører alle ruder
og blomsterfloret skælver i sit bo.
Selv når vinden gennem haverne højt tuder
har livet kvalitet i Klausdalsbro.
Havens pris
(Melodi: Tag ud og fisk)
1.
På en lille gylden plet
langt fra byens vrimmel,
malet med en lys palet
fyldt med sol og himmel,
ligger der klemt inde mellem mark og å,
de dejligste haver, så fine og små
Her i dette paradis, bor vi nemlig heldigvis.
Lykken trives her i både stort og småt
I Klausdalsbros haver, der har vi det godt.
2.
Prøv at gå en tur en dag,
midt i alt det grønne.
Haverne de ligger der,
trimmede og kønne.
Overalt man mødes af et blomsterflor
og fugle, der kvidrer og synger i kor
Her i dette paradis, bor vi nemlig heldigvis.
Lykken trives her i både stort og småt
I Klausdalsbros haver, der har vi det godt.
3.
Her der dyrkes gulerod,
tomater og rødbeder.
Alting bare vælter frem,
men ingen går og sveder.
Hvorfor sku´ man gå og knokle sig ihjel
det kommer alligevel helt af sig selv.
Her i dette paradis, bor vi nemlig heldigvis.
Lykken trives her i både stort og småt
I Klausdalsbros haver, der har vi det godt:/
4.
Midt i haven ligger der
en ren og skær oase.
Her der kan man gøre holdt
og sætte sig og dase.
Man kan nyde massevis af kolde øl,
i marketenderiet er de altid på køl.
Her i dette paradis, bor vi nemlig heldigvis.
Lykken trives her i både stort og småt
I Klausdalsbros haver, der har vi det godt.
5.
Når du færdes rundt omkring,
vil du altid møde
flinke men´sker – det er da klart,
her er alle søde.
Du kan slappe af og lægge stressen væk
og få dig en bajer over naboens hæk.
Her i dette paradis, bor vi nemlig-heldigvis.
Lykken trives her i både stort og småt
I Klausdalsbros haver, der har vi det godt.
6.
Hvis du ikke er helt blind,
vil du nok bemærke:
Kvinderne er smukke her
og mændene stærke.
Børnene er søde – lytter altid til Mor
Og hundene lystrer og færdes i snor
Her i dette paradis, bor vi nemlig heldigvis.
Lykken trives her i både stort og småt
I Klausdalsbros haver, der har vi det godt:/
En lille hyldest til Klausdalsbro
(Melodi: Jeg elsker den gamle, den vaklende rønne)
1.
Jeg elsker den den gamle, den vaklende have
Skønt huset er lille og haven er stor
Især når jeg græsset skal slå, og så grave
I verdens uvenligste, stenhårde jord
2.
Jeg hader, når buske skal klippes og studses
Og bladene rives og ukrudt skal væk
Og huset skal fejes og vinduer pudses
Og så er der den der forbandede hæk
3.
Jeg elsker, når Klausdalsbro åbner for vandet
For så er det forår med fuglenes pip
Så starter sæsonen og jeg ta´r på landet
Af frokost med snaps sku´ man nødig gå glip
4.
Jeg hader at vågne og skulle forrette
Et ærinde i den hel iskolde nat
For chancen jo er, som du sikkert kan gætte
Forfrysninger både i dit og i dat
5.
Jeg elsker at drikke en bajer i haven
Når solen står højt og man sveder lidt tran
Så smider jeg hammeren, sømmet og saven
Og genfinder livet, så godt man nu kan
6.
Jeg hader når efterårs tiden sig nærmer
Hvor træerne falmer og alt går i stå
Og buske skal have lidt gran, så det skærmer
Mod vinterens sne, hvis vi dette sku` få
7.
Jeg elsker og hader således med rette
Den have så smuk med sit blomstrende flor
Skønt indsats det kræves, jeg kalder den dette
Mit Himmeriges sted her på Guds grønne Jord
Hyldest til Klausdalsbro
(Melodi: Sømanden og stjernen)
1.
Klausdalsbro – vor kære, gamle have
Du som ligger hist på bakkens top
Du som var for os en ædel gave,
hvor vi kunne hvile vores krop
2.
Klausdalsbro – med al din gamle hygge
mange minder gemmer du hos dig,
mange timer har vi nydt din skygge
bort fra verdens støj og alfar vej
3.
Klausdalsbro – hvor vi ku´ freden nyde
efter dagens travlhed og besvær
fred der var – der kunne ingen byde,
derfor fik vi alle dig så kær
4.
Klausdalsbro – hvor vore børn ku´ trives
du en solfyldt plet var i vor by;
vræl og skrig der lød, når børn de kives,
det skal til, det dadler ej vort ry.
5.
Klausdalsbro – med dine smukke gange,
hvor vi ofte aftenturen nød;
medens øret fanged´ aftensange,
som der smukt ud fra terrassen lød
6.
Klausdalsbro – nu er du blevet gammel,
20 år nu du har på din ryg,
noget af dig er lidt fyldt med skrammel,
det gør ondt – den tanke den er syg
7.
Klausdalsbro – indtil din klokke lyder,
lad os nyde al den pragt du har,
måske mange år du øksen snyder,
derfor vi dig til vort hjerte ta´r
8.
Klausdalsbro – dig vil vi altid mindes
mange af os fik de bedste år
der hos dig – ej bedre kunne findes,
mon man dem i verden bedre får
9.
Klausdalsbro – dig ønsker vi til lykke
her til festen på din fødselsdag;
gid i mange år vi kan dig smykke,
hver for sig med Danmarks gamle flag
10.
Klausdalsbro – her ser du dine venner
som dig hædrer, og som er dig tro.
Vi på denne dag en hilsen sender
til de mænd, der skabte Klausdalsbro.
Noget om helte
(Halfdan Rasmussen/Mogens Nielsen)
1.
Livet er en morgengave,
Sjælen er et pilgrimskor.
Der står krokus i min have.
Der står øller på mit bord.
Under himlen hænger lærken
som et fjernt bevinget frø,
for en lærke tænker hverken
på at kæmpe eller dø
2.
Her er fredeligt og stille.
Her er ingen larm og støj.
Jeg har sået kruspersille
og et brev med pure løg.
Lad al verden slå for panden
og bekæmpe spe med spot.
Jeg vil enes med hinanden
og mig selv og ha´ det godt
3.
Samson gik og styrted templer.
Peter Freuchen knak sit ben.
Ak, mod disse to eksempler
er min dåd en sølle en.
Jeg har aldrig dræbt filistre
eller kæmpet med en haj.
Og når stærke mænd bli´r bistre
syns jeg det er synd for mig
4.
Der er nok som går og sysler
med at sprænge kloden væk.
Jeg vil ikke ha´skærmydsler
og kanoner bag min hæk.
Mens de andre går og sveder
for at gi´hinanden lak
vil jeg pusle med rødbeder
selleri og pastinak
5.
Jeg vil ikke slås med bisser.
Jeg vil så og ikke slå.
Selv de rødeste radiser
kan man roligt lide på.
Der er nok af danske helte
som er danske hele dagen,
og går rundt og spænder bælte
mens de råber: fy for faen!
6.
Tiden går og tiden hverver
store mænd til mandig dåd.
Jeg, reserven blandt reserver,
bryder ofte ud i gråd.
Jeg får nerver og migrænse
blot jer skærer mig på en dolk
og vil hel´re slå min plænde
end slå løs på pæne folk.
7.
Livet er en dejlig gave.
Jorden er en herlig jord.
Der er øller i min mave.
Der står krokus på mit bord.
Når reserverne skal stille
for at splitte kloden ad,
skriver jeg med kruspersille
verdens mindste heltekvad.
Mormors kolonihavehus
(Clausen & Petersen)
1.
Bag på cyklen, hjulet snurrer
Far han griner og mor hun kurrer
Det er fridag og vi er sammen,
Solen skinner over Sortedammen
Det var et liv i sus og dus
I mormors kolonihavehus,
i mormors kolonihavehus
2.
Huset er grønt, det hedder Bella-Vista
Vandet koger, og primussen gnistrer
Haven og tapetet blomstrer rødt og grønt
Himlen er blå og livet det er skønt.
Det var et liv i sus og dus
I mormors kolonihavehus,
i mormors kolonihavehus
3.
Fætter Frede viser Frida, han ka’ stå på hænder
Valde vil osse, men han taber sine tænder
Mormor si’r: Musik ska’ vi ha’
Og hun henter sin harmonika.
Det var et liv i sus og dus
I mormors kolonihavehus,
i mormors kolonihavehus
4.
Solen går ned, og vi kører hjem
Bag byens silhuet titter stjernerne frem
Rådhusets klokker slår til tiden
Og det har de gjort mange gange siden.
Det var et liv i sus og dus
I mormors kolonihavehus,
i mormors kolonihavehus.