Haveforeningens historie

I 1949 kom S-toget til Herlev, der endnu havde præg af landsby med kirke, kro og gadekær og et sogneråd for de 5.000 indbyggere. I den nordlige del af kommunen var der bortset fra spredt bebyggelse ved Hjortespring ikke meget andet at se end marker og mose. Der var stadig det landlige præg. Ønsket om bevarelse af dette var årsag til, at Herlev i 1909 blev udskilt som en selvstændig kommune fra Gladsaxe, som var ved at udvikle sig til forstad og voksede sammen med København.

Snart vendte billedet dog også i Herlev, der i 1950´erne oplevede en stærk vækst med etablering af industri syd for jernbanen og boliger nord for banen i form af både parcelhuse og etageejendomme. I den nordlige del af kommunen blev landbrugsjord forvandlet til kolonihaver. En af de nye kolonihaveforeninger var Klausdalsbro, der blev stifter i 1954.

Stiftelse og etablering

Den stiftende generalforsamling fandt sted d. 7. maj 1954 i Brønshøjhallen med deltagelse af knap 200 interesserede, hvoraf nogle var fra den nedlægningsdømte haveforening Guldberg på Bellahøj. Københavns Kommune og Kolonihaveforbundet havde fundet en løsning, der bestod i, at Københavns Kommune i Herlev købte jord til oprettelse af en kolonihaveforening. Efter drøftelse af flere forslag til navn vedtog generalforsamlingen, at haveforeningen skulle hedde Klausdal. Efter forskellige indsigelser blev foreningen af myndighederne pålagt at ændre navnet til Klausdalsbro.

Efter stiftelsen påbegyndtes med stort engagement arbejdet med at omdanne marker til kolonihaver og få anlagt veje, plantet hække, etableret en fælles plads med flagstang, der blev indvidet med hornmusik, is, vand og øl som den første fælles fest for haveforeningens medlemmer. Flagstangen blev finansieret via et lotteri.

Også de enkelte medlemmer knoklede med at få rejst et træhus på havelodden og med at plante og så, så den lerede jord kunne begynde af give et afkast til både gavn og glæde. En øl over de nyplantede hække blev der også tid til, ligesom fælles festligt og fornøjeligt samvær også blev en del af et kolonihaveliv i sus og dus. Blandt aktiviteterne var børneoptog og fodboldkamp med naboforeningen Nyvang samt Sankt Hansbål og en årlig sommerfest. En fast tilbagevendende og stadig eksisterende aktivitet er lotteriet “Døde Duer” søndag eftermiddag.

Fødevaresalg og fælleshus

De daglige fornødenheder skulle også kunne anskaffes i kolonihaveforeninngen, så allerede kort efter etableringen blev der bygget et muret hus ved foreningens fællesplads med udsalg af føde- og drikkevarer. Der har i tidens løb været forskellige købmænd bag disken, ligesom indretning har skiftet form flere gange. og noget af bygningen rummer nu også kontorlokaler for haveforeningens bestyrelse. 

Også et fælleshus kom til og blev rammen om fælles festlige stunder for foreningens medlemmer, der også kunne leje sig ind og holde familiefester og andre private sammenkomster. Det oprindelige fælles hus blev i 2013(?) afløst af et nyt hus, der siden da har været brugt til de samme funktioner og aktivitetsmæssigt spænder bredt – fra fredagsbar og “døde duer” søndag eftermiddag til billardklub og yoga.

Truet af lukning  

I 1979 kunne haveforeningen fejre 25 års jubilæum, hvilket skulle markeres med en jubilæumsfest på Herløv Kro; men feststemingen var temmelig mat. For meget tydede på, at det også ville blive en afskedsfest. Herlevs daværende borgmester Ib Juul havde meldt ud, at hele kolonihaveområdet med blandt andet Klasdalsbro og Nyvang skulle ryddes, og meget usikkerhed om fremtiden havde hersket i længere tid.

En underskriftindsamling med krav om bevarelse af kolonihaverne blev sat i gang med underskrifter fra mange Herlev-borgere, der var uenige med deres borgmester. Det var også et flertal i kommunalbestyrelsen, der besluttede at udskyde alle planer om rydning til 1987.     

I København lovede overborgmester Jens Kramer i 1991 at bevare alle kolonihaver og tilbød 25-årige kontrakter til alle haveforeninger – bortset fra Klausdalsbro og Nyvang, der måtte nøjes med en kontrakt frem til 1997, men siden er blevet fornyet flere gange og skal genforhandles næste gang i 2024.

Fremtiden sikret

I 1999 pålagde daværende miljøminister Svend Auken alle kommuner at indstille kolonihaveområder som enten varige eller ikke-varige. Daværende borgmester i Herlev Kjeld Hansen tilkendegav, at der ikke i kommunen var planer om andet end at bevare kolonihaveområderne.

Med disse to politikeres udspil skulle haveforeningen således være sikret for fremtiden; men i 2019 opstod der alligevel lidt tvivl, da den daværende borgerlige regering lagde op til, at kolonihaveområder i nogle tilfælde kunne ændres til bebyggelse eller erhverv, hvis der blev tildelt jord til kolonihavernes beboere et andet sted. På et møde i haveforeningen i foråret 2019 med repræsentanter for Socialdemokratiet og Venstre gav disse dog udtryk for, at det ikke ville blive aktuelt for kolonihaverne i Herlev-Gladsaxeområdet.

Haveforeningen Klausdalsbro har derfor ikke blot en snart lang historie bag sig med mange forandringer undervejs, men har også en fremtid foran sig i stadig udvikling, hvor traditioner og fornyelse blandes.